Ja, hvis jeg selv skal sige det (og faktisk også, hvis de fleste i min familie skal sige det), så er jeg altså svineheldig – født under en heldig stjerne, om man vil. I hvert fald når det kommer til den årlige konkurrence om at finde mandlen i risalamanden. Jeg er nærmest uofficiel verdensmester i den disciplin.
Faktisk er jeg så heldig, når det kommer til at vinde mandelgaven, at jeg ud af de sidste 6 år har vundet de 5 af dem. Så det er ikke så sært, at alle efterhånden skæver mest til mig, når de skal forsøge at lure, hvem der har fundet mandlen og bare sidder og skjuler den bedst muligt, så de andre fortsætter med det store ædegilde og bliver ved med at spise, til de er ved at revne.
Nu bliver det så spændende at se, hvordan det kommer til at gå med at finde mandlen i år. Kan jeg blive ved med at være lige så heldig som tidligere? Eller kommer der en og vipper mig af tronen? Det er jo det helt store spørgsmål. Men går det som det plejer, bliver det altså endnu en gang mig, som kan løbe med den eftertragtede mandelgave, som for resten plejer at være noget som kan spises, og som vi alligevel ender med at dele alle sammen.
